Nikolai Vasilyevich Gogol boede i lang tid i Rom mellem 1837 og 1846. I alt tilbragte han omkring fire og et halvt år i Rom og vendte tilbage til Rom ni gange. Jeg foreslår, at du vælger i dine kommentarer dit foretrukne citat af Nikolai Vasilievich:
- ”Desuden er min evne i min natur kun at forestille mig, at verden lever, da jeg trak sig tilbage fra den. Det er derfor Jeg kan kun skrive om Rusland i Rom. Kun der vil hun vises for mig alle, i alt det store. Og her døde jeg og blandede i række med andre. Der er ingen åben horisont foran mig. Desuden føler jeg her bortset fra eksterne årsager, der kan forvirre mig, en fysisk hindring for skrivning. ... I Rom skrev jeg foran et åbent vindue, sammenflettet med gavnlig og mirakuløs luft for mig. Men du selv i din sjæl kan føle, hvor meget jeg undertiden kan lide på et tidspunkt, hvor min lidelse ikke er synlig for nogen. ”
Brev til Pletnev fra Moskva den 17. marts 1842 - ”Kom en dag, selv ved slutningen af solnedgangen, til Rom, til min grav, hvis du ikke allerede bliver i live.” Gud hvilket land! hvad et land med mirakler! og hvor frisk det er for sjælen! ”
Brev til M.A. Maksimovich den 22. januar 1840 - ”Hvis du bare vidste med hvilken glæde jeg kastede Schweiz og fløj ind i min elskede, til mit smukke Italien. Hun er min! Ingen i verden vil tage det fra mig! Jeg er født her. - Rusland, Petersburg, sne, skæl, afdeling, afdeling, teater - alt dette drømte jeg om. Jeg vågnede igen hjemme og beklagede kun, at den poetiske del af denne drøm ... "
Brev til Zhukovsky den 30. oktober 1837 - ”Alt kommer ind her sammen. En fantastisk frihed, hvor du virkelig ville glæde dig ”
Brev til Danilevsky den 8. februar 1838 om det romerske karneval, hvor Gogol optrådte for første gang i sit liv - ”Jeg ved ikke, om jeg skrev til dig om kirker i Rom. De er meget rige. Vi har slet ikke sådanne kirker. Indvendigt er al marmor i forskellige farver; hele søjler med porfyr, af blå, af gul sten. Maleri, arkitektur - alt dette er fantastisk. Men du ved stadig ikke noget. ”
Brev til søstrene i oktober 1838 - ”Apropos skovterrasser (udlænding rejsende, forfatterens note). Hele vinteren, en vidunderlig, fantastisk vinter, hundrede gange bedre end Skt. Petersborg sommer, hele denne vinter, til min store lykke, så jeg ikke skoven; men pludselig kom en flok af dem løbende mod påsken og mellem dem en hel gruppe russere. Hvilket et uudholdeligt folk! Han kom og er vred på at der i Rom er uren gader, der ikke er absolut underholdning, der er en masse munkeog gentager de sætninger, der blev bekræftet af kalendere og gamle almanakker tilbage i det forrige århundrede, at italienerne er skrummere, bedragere osv. osv. Og når han bærer kasernerne fra dem, er det ikke så let. Imidlertid straffes de for deres sjæls dumhed ved, at de ikke er i stand til at nyde, forelske sig i deres følelser og tanker i det smukke og høje, ikke i magten til at genkende Italien.» Brev til Balabina i april 1838
- “Hvor mange engelsk har du i Pisa, der er så mange russere i Rom. Alle dem, som sædvanlig, skælder Rom meget ud fordi der ikke er nogen hoteller og butikker, såsom i Paris, og kardinalerne giver ikke bolde ”
Brev til Barbara Repnina i januar 1839 - ”Alt kommer ind her sammen. En fantastisk frihed, hvorfra du virkelig ville glæde os ”.
Brev til A.C. Danilevsky den 2. februar 1838 - ”Har du mødt transteverianerne (som Gogol kalder beboerne i Trastevere-distriktet, forfatterens note), dvs. beboere på den anden side af Tiberen, der er så stolte af deres rene romerske oprindelse. De alene betragter sig som sande romere. Aldrig har en transtverian giftet sig med en udlænding (og alle, der ikke er i deres by kaldes en udlænding), og aldrig en transtverian giftet sig med en udlænding. Har du nogensinde hørt deres sprog, og har du læst deres berømte digt Il meo Patacca, som Pinelli lavede tegninger for? Men du skete virkelig ikke, at du læste sonnetter fra den nuværende romerske digter Belli, som du dog har brug for at høre, når han læser. I dem, i disse sonetter, er der så meget salt og så meget skarphed, helt uventet, og så virkelig afspejler livet for de nuværende transteverianer i dem, at du vil grine, og denne tunge sky, der ofte flyver på dit hoved, vil flyve væk med det generende og utålelige din hovedpine. ”
Brev til Balabina i april 1838 - ”Men Rom, vores vidunderlige Rom, et paradis, hvor jeg tror, og du lever mentalt i de bedste øjeblikke af dine tanker, denne Rom førte mig væk og forhekset mig. Jeg kan ikke og kun komme ud af det. ”
Brev til A.C. Danilevsky den 30. juni 1838 - ”... lyst, med en livlig sjæl Jeg vil gå til mit lovede paradis, til mit Romhvor jeg vågner op igen og afslutter mit arbejde (Døde sjæle, forfatterens note)«
Et brev fra Moskva i januar 1840 til Zhukovsky. - ”Hvis du kun vidste, hvor smertefuld min eksistens er her, i mit eget land! Jeg kan ikke vente og vente på foråret og tiden til at gå til mit Rom, til mit paradishvor jeg igen vil føle friskheden og styrken, der afkøles her ”
Et brev fra Moskva i januar 1840 til M.A. Maksimovic - «Forelsket i Rom meget langsomt, lidt efter lidt - og for livet. Kort sagt, hele Europa er for at se, og Italien er for at leve. Det siges af alle dem, der blev her at bo. ”
Brev til A.C. Danilevsky 15. marts 1838 - «Jeg savner dig frygteligt uden Rom. Der var jeg kun helt rolig, sund og kunne forkæle mig med mine studier ”
Brev fra Genève den 19. september 1837 til N.Ya. Prokopovich - “Hvilket land i Italien! På ingen måde kan du forestille dig hende. Åh, hvis du kun kiggede på denne blændende himmel, drukner alle i udstråling! Alt er smukt under denne himmel; uanset vrag, billedet; en mand har en form for mousserende farvelægning; strukturen, træet, naturværket, kunstværket - alt ser ud til at trække vejret og tale under denne himmel ”
Brev 2. november 1837 til Pletnev - «Og da jeg endelig så Rom for anden gang, åh, hvordan det syntes mig bedre end før! Det virkede for mig som om jeg havde set mit hjemland, hvor jeg ikke havde været i flere år, og hvor kun mine tanker boede. Men nej, dette er ikke noget, ikke deres hjemland, men jeg så hjemstedet for min sjæl, hvor min sjæl boede før mig, før jeg blev født i verden. Igen den samme himmel, nu alt sølv, klædt i en slags satin-gnist, derefter blå, da det kan lide at dukke op gennem bue af colosseum (betyder Colosseum, forfatterens note). Igen, de samme cypresser - disse grønne obelisker, toppe af kupplede fyrretræer, som undertiden ser ud til at flyde i luften. Den samme rene luft, den samme klare afstand. Den samme evige kuppel, så majestætisk cirkler i luften. ”
Brev i april 1838 til Balabina
Jeg anbefaler at læse:
