I adskillige år i midten af oktober rejser jeg en uge i en af de europæiske byer for at slappe af og se, hvordan de bor der. Bruxelles viste sig at være en charmerende, duftende chokolade og øl-skummende fransktalende by. Fra ordene "bonjour" og "arevoir" undertiden svimmel, og i halsen begyndte at kildre fra den grise franske "r".
En aften havde jeg brug for at bestille en tidlig morgenmad til mig selv, da jeg næste dag rejste til en by i nærheden på en tur. Guiden, der ledsagede vores gruppe, rådede mig om at afgive en ordre ikke for nummeret, men til mit efternavn.
Den første ting, som receptionens leder spurgte mig om, og du må have hørt dette spørgsmål mere end én gang, "Hvordan stave du det?" (Hvordan udtaler du dette?). dvs. stave dit efternavn og fornavn.
Regel 1: Tal bogstaverne, som de er udtalt i alfabetet. Ikke “se”, men “es.” Ikke "fe", men "ef" osv. Den samme teknik gælder på alle fremmedsprog.
Hvorfor al denne baggrund? For det vigtigste og mest basale i at lære et nyt sprog - alfabetet. Du må indrømme, at det er usandsynligt, at hotelpersonalet i Milano eller Venedig perfekt kan tale russisk, og vi taler stadig ikke italiensk så godt.
Jeg skynder mig at glæde dig, det moderne italienske alfabet betragtes som det korteste. Det har kun 21 bogstaver, du skal bare huske udtalen. For eksempel siger bogstavet “C” si, kendt i engelsk udtale, chi på italiensk, og “H” siges at blive udtalt som en acca.
Min italienske lærer i den første lektion besluttede, at det ikke giver mening at lære alfabetet på papir. Det er bedre at lade hvert bogstav have sit eget portræt, selvfølgelig italiensk.
Hvordan kan du lide alfabetet, der består af navnene på berømte italienere? Alt kommer godt med - atleter og musikere, historikere og kunstnere, videnskabsfolk og helte af værker. F.eks. A a - Armani (Giorgio Armani) eller B bi - Bellucci (Monica Bellucci), C chi - Cavalli (Roberto Cavalli) eller G ji - Galilei (Galileo Galilei), M umme - Morricone (Ennio Morricone) eller S essay - Salieri (Antonio Salieri) osv.
For øvrig vil jeg være glad, hvis du tilbyder din version af det italienske alfabet!
Regel 2: Lær alfabetet ikke med separate bogstaver, men med ord. Bedre med dem, du bruger dagligt.
Alle foreslåede berømte navne læses, som de høres. Dog bemærker du noget mistænkeligt? Cavalli skulle være Chavalli og Galileo - Jalilea. Hvad hvis den fremtrædende kongelige dynasti af Medici faktisk blev kaldt Medici? Hemmeligheden er enkel: Nogle italienske lyde har små tricks, når de udtales, uden hvilke videnstale kan blive genstand for vittigheder og nogle gange store problemer.
Regel 3: Husk, hvordan bogstavkombinationer læses. Dette hjælper straks med at sige ordene korrekt.
Og nu, desværre, lidt fyldning. Bare lidt for ikke at ramme snavs foran det ... afvæbende smil fra en italiensk forbi i Rom. På det italienske sprog er der bogstavkombinationer, som du bestemt skal huske. Lad disse være små formler, der ligner multiplikationstabellen:
Konsonant "c"efterfulgt af vokalerne "a", "o" eller "u" læses som vores "k".
For eksempel er musica netop "musik" og ikke "musik" :) Og efter vokalerne "i" eller "e" læses som vores "h". F.eks. Er biograf bestemt ikke "biograf" som på engelsk, men "biograf". Nogle gange er en uhørbar lyd "h" knyttet til lyden "c", der omdanner "ci" chi og "ce" che til "chi" ki og "che" ke.
Altså:
ca, co, cu = ka, ko, ku
ci, ce = chi, th
chi, che = ki, ke
Konsonant "g" det lyder altid som vores "g", men kun når vokalerne "a", "o" eller "u" står bag det. For eksempel er "gatto" en kat. Hvis vi ser "i" eller "e" - vil der være en "ji". Føl det lækre italienske ord "gelato" (gelato) - is!
I tilfælde af det allerede kendte "h" hører vi "ghi" - gi og "ghe" - gee.
Altså:
ga, gå, gu = hektar, th, gu
gi, ge = ji, je
ghi, ghe = gee, gee
Husk også, at kombinationen g+n give blødgjort n - n, og fra g+li det viser sig. De kan høres i det søvnige ord "sogno" eller den eftertragtede "voglia".
Konsonant "s" - dette er vores "es", men nogle gange kan det også lyde som s. Sammenlign de italienske ord "salone" (salone) og "casa" (kaza, der betyder "hjem" i oversættelse).
s i begyndelsen af ordet = s
s efter konsonanter = s
s mellem to vokaler eller før udtrykte konsonanter = s
Husk separat kombination sc.
sc + "en", "o"Eller"u"= ska, sko, sku
Du tager bestemt ikke fejl, ved at være opmærksom på den berømte Milanese La Scala og undskylde den forbipasserende, der ved et uheld trådte på foden - Scusi!
sc + "e", eller "i" = Shae, shea
Er du frosset? Tværtimod skal du pakke dig ind i en scialle, t.v. ind i et tørklæde.
ss (dobbelt) - læses altid som ss
Hvis det ikke hjælper, så tag en kop espresso!
Det første skridt er taget, og selvfølgelig vil du imponere alle med viden. Det ville jeg også. Kun ingen forstod mig, men de lo meget længe. Hvorfor spørger du? Fordi det italienske sprog elsker, når alle lyde udtales tydeligt: 2 bogstaver "n" er skrevet, skal du være så venlig at udtale begge dele. Og det vil vise sig som min - i stedet for en pen (penna), tjente jeg straf (pena) og vendte polet (polo) til kylling (pollo). Eller forestil dig, at du er journalist og gerne vil tage et eksklusivt interview, for eksempel fra Roberto Cavalli, men ved en tilfældighed udtrykte hans efternavn som "cavallo". Hvordan kunne en couturier kaldes en hest ?! Skandalen sikret! Bare takket være et brev.
Regel 4: Udtal alle lyde tydeligt: perkussion og uhindret, enkelt og dobbelt.
Det var kun en del af grammatikken, uden hvilken det er umuligt at kende sproget. Det er let for nogen, svært for nogen. Men det vigtigste er, at der er et stort ønske, ikke?
Derfor er det sidste i dag Regel 5: Spørg, præciser, træner din hukommelse og elsker det sprog, du lærer!
Og så vil alting, som italienerne siger, perfetto!
