Hundreder af indfødte i Bangladesh, der arbejder i tekstilfabrikker i Sant'Antimo nær Napoli, kræver, at de får slavestatus, idet de tror, at de kun på denne måde vil være i stand til at forlade arbejdsgiveren. Ifølge dem tvinger fabriksejere deres underordnede til at arbejde næsten hele dagen, mens de ikke betaler dem mere end 250 euro pr. Måned.
Indvandrere, hvoraf mange er ulovligt i Italien, hævder, at arbejdsgivere tog deres pas fra dem og dermed tvang dem til at arbejde 12 timer om dagen, syv dage om ugen. Beboere i Bangladesh har allerede henvendt sig til hjælp til foreningen 3. februar, der beskytter indvandrernes rettigheder i Italien. Repræsentanter for organisationen fortalte journalister, at de allerede havde indgivet en andragende om anerkendelse af fabrikanterne i Sant'Antimo som slaver.
Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) definerer slaveri som "enhver form for arbejde eller service, hvis ydeevne pålægges arbejdstageres vilje gennem trusler eller straf."
ILO erklærede tidligere, at denne definition falder ind under over 20 millioner ansatte forskellige aktivitetsområder og tjenester.
I henhold til publikationen Corriere della Sera i oktober 2013 angav et cirkulære fra Ministeriet for Arbejde og Socialpolitik, at tildelingen af nye kvoter for udenlandsk arbejdskraft på arbejdsmarkedet ikke forventes i den nærmeste fremtid. I løbet af de sidste fem år, hvor Italien stupede i en økonomisk krise, steg antallet af arbejdsløse indvandrere i landet med 220 tusind og udgjorde 383.000 udlændinge, hvilket svarer til 14% af det samlede antal ledige.
På trods af den usikre situation i Italien steg antallet af udenlandske ansatte ansat under regelmæssige kontrakter til 2,3 millioner (i 2008 var deres antal 1,75 millioner arbejdstagere).
Hvad angår de generelle indikatorer for EU, androg arbejdsløsheden blandt indvandrere sidste år mere end 17 procent (oversteg den samme indikator blandt italienerne). Efter at landet blev sat fast i en krise, mistede ikke alle udlændinge deres job. De mest heldige var arbejderne i den indenlandske servicesektor, mens de tidligere ansatte i den industrielle sektor blev efterladt uden en konstant indtægtskilde.
I dag kommer mere end 9 procent af Italiens private virksomheder fra lande uden for EU. På trods af at antallet af sådanne virksomheder vokser, forbliver de fleste af dem koncentreret i visse aktivitetsområder, og især gælder dette for udlændinge. Ifølge Corriere della Sera udførte næsten halvdelen af de udenlandske arbejdstagere i 2012 opgaver, der ikke opfyldte deres høje kvalifikationer.
Den gennemsnitlige løn for indvandrere fra andre lande, der bor i Italien, beløb sig til 330 euro mindre end lønningerne for italienerne (968 euro mod 1304 euro), på trods af det faktum, at denne forskel før krisen kun var 226 euro.
Overraskende fandt Corriere delle Sera ud af, at det i 2012 var relativt let for indvandrere løbende at underskrive en kontrakt i modsætning til italienerne (39 procent mod 17).
